Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske
system.
Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart.
Brint H har tre kendte isotoper:
1. Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton.
2. Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint.
3. Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint.
Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof
i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som
olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.
Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre
grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter
volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.
Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt).
Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske
hydrogenium.
|
Brint
|
| Symbol |
H |
| Synonym |
Hydrogen |
| Atomnummer |
1 |
| Gruppe |
1 (I) |
| Periode |
1 |
|
Fysiske og kemiske egenskaber
|
| Gennemsnitlig atomvægt |
1,00794 g/mol |
| Stabile Isotoper |
1H, 2H |
| Smeltepunkt |
-259,34°C |
| Kogepunkt |
-252,87°C |
| Densitet |
0,088 g/L (25°C, 101,325kPa) |
| Diverse |
| CAS-nummer |
1333-74-0 |
|